HVAD ER FODBOLDGOLF?
Fodboldgolf er en blanding af golf, minigolf og fodbold, hvor det handler om, at bruge færrest muligt spark, til at få bolden i hullet. Fodboldgolf er for ALLE - og du behøver ikke være 100-meter-mester med en bold for at kunne være med. Fodboldgolf er en fantastiske mulighed for at komme ud og bevæge kroppen og indånde noget af den dejlige friske luft mens man har det sjovt.
PERFEKT GRÆS OG FLOTTE FACILITETER
Hos Filskov Kro Fodboldgolf har vi et af VERDENS BEDSTE fodboldgolfanlæg. Vi går meget op i at både vores baner er veltrimmet og at græsset står knivskarpt samt at faciliteterne er velholdte og velplejet. Vi har to forskellige fodboldgolfbaner, der begge består af 18 huller. Som en af de eneste i landet har vi en bane, der primært er inspireret af golf. Her er fairwayen bred og hullerne længere og man har mulighed for at give den gas. Den anden bane er inspireret af minigolf og med flere små forhindringer.
Banerne er i Filskov er også kendt ude i den store verden. I 2017 var vi værter for verdensmesterskaberne i fodboldgolf og i 2018 blev der afholdt danmarksmesterskab på banerne i Filskov